Er du en rejselysten studerende?

0
71

Blot fordi du er studerende og budgettet kan være stramt, behøves det ikke at stoppe dig i at komme på en god og afslappende ferie, når studiebøgerne lægges væk for en kort stund. Du kan nemlig sagtens tage på ferie på budget, hvis blot du tager nogle forholdsregler. Læs med og find ud af hvad du med fordel kan have med i tankerne, når ferien skal bookes.

Fleksibilitet og is i maven kan være afgørende

Som studerende kan det være, du har en fleksibel kalender. Eksempelvis i forbindelse med læseferier, undervisningsfrie uger eller studiestarten, der for mange først ligger i starten af september. Denne fleksibilitet kan du udnytte, hvis du finder ud af, hvornår efterspørgslen ikke er særlig høj, og det dermed er nemmest at finde billige rejser. Flere rejseselskaber har en lavpriskalender, så du nemt kan få et overblik over, hvornår det er allerbilligst at rejse, og hvor du dermed får mest for pengene. Det kan derudover være en stor fordel at være tålmodig og slå til et par dage før afgang, hvor afbudsrejser kan findes til en rigtig god pris. Et tip kan være at afsætte specifikke uger, du gerne vil på ferie og derefter undersøge hvilke muligheder du har, når du kommer tættere på afrejsedatoen. Det kræver naturligvis en åbenhed overfor destinationen, men kan gøre en stor forskel for din pengepung.

Vælg all inclusive

Når du skal vælge din rejse, er det en god ide at holde øje med hoteller, der tilbyder all inclusive. På denne måde ved du lige præcis, hvor mange penge du skal bruge på fly, hotel og mad, og der kan derfor ikke komme nogle uforudsete udgifter i forbindelse med din rejse. Det kan give dig ro i maven, at du har overblik over dine rejseudgifter allerede inden, du sætter dig i flyveren og er på vej afsted.