Skal du i gang med en håndværkeruddannelse?

0
54
Caucasian Professional Carpenter with Wood Elements. Residential Building Wooden Frame Construction.

Danmark har brug for dygtige håndværkere. Tømrere, murere, VVS’ere og malere er blot eksempler på de mulige uddannelser, hvis du har en drøm om en plads i håndværkerfaget.

Dygtige tømrere er en mangelvare

Kan du lide at arbejde med hænderne og skabe resultater for dig og andre? Så er jobbet som tømrer sandsynligvis en mulighed for dig, men det kunne også være et af de andre fag inden for håndværksbranchen. Jobmæssigt er der gode muligheder i branchen. Fx er tømrere den mest efterspurgte arbejdskraft i øjeblikket, både til private byggeprojekter såvel som større byggerier i branchen.

Prøv kræfter med at bygge en terrasse

Er du i tvivl, om det skal være tømrerfaget eller ej? Så kan det være en ide at prøve at arbejde med elementet, inden du vælger uddannelse. Måske har du familie, venner eller en nabo, som du kan hjælpe med et mindre byggeprojekt i din fritid. De fleste gør-det-selv’er tør godt kaste sig ud i et gør-det-selv-projekt som fx at bygge en terrasse. Prøv at koble dig på sådan et projekt, så du kan mærke efter, om du og tømrerfaget er skabt for hinanden. Er det ikke en mulighed, så må du selv investere i nogle terrassebrædder og prøve dig frem med små projekter som fuglekasser, foderbræt eller lignende.

Tømrerfaget kræver fysisk styrke og matematiske evner

Som tømrer er du udenfor det meste af dagen, og du får i den grad brugt dine muskelstyrke. Inden du starter på tømreruddannelsen, er det en god ide at få styr på formen og fysikken. Så kan du bedre holde til de mange løft, når du starter i praktikken. Til gengæld kan du springe både løbeturen og styrketræningen efter arbejdstid over. I løbet af uddannelsen lærer du at vurdere, hvilke løsninger, der er mest optimale i forhold til kundens ønske om pris, holdbarhed og kvalitet. Du lærer at udregne mål, størrelser og priser. Selvom du ikke er en matematik-haj, så må emnet godt have din interesse.