Bliv mere attraktiv med frivilligt arbejde

0
52

Der er mange studerende, der går med en frygt eller en bekymring om, at det kan være svært at finde arbejde, når studiebøgerne er læst og den sidste eksamen er afsluttet. For nogen er denne frygt helt ubegrundet, men der er også dem, der kommer til at gå længe inden de første job kan skrives på CV’et.

Det kan derfor også være en god ide at arbejde på sit CV allerede mens man er studerende, og det er der mange måder at gøre på. En af dem er naturligvis med studierelevant arbejde, der vægter højt hos mange arbejdsgivere.

Det kan dog være svært at få studierelevant arbejde, da der generelt er mange om budene og mange der er på udkig efter de samme stillinger. Hvis man ikke kan få studierelevant arbejde er det stadig vigtigt at man har et arbejde, uanset hvor lidt relevant det måtte være. Både på grund af økonomien, men også fordi man viser, at man kan passe et arbejde og ikke “bare” har prøvet at studere.

Gratis arbejde kan betale sig

En anden ting der også kan være rigtig godt er frivilligt arbejde. Det giver måske ikke det store på lønkontoen, men det giver meget på det personlige plan, og så er det rigtig godt at have stående på CV’et. Frivilligt arbejde vidner om dedikation, hvilket er en egenskab de fleste arbejdsgivere sætter stor pris på.

Frivilligt arbejde i udlandet “tæller dobbelt”. På den måde viser man nemlig, at man er villig til virkelig at dedikere sig. I en verden hvor mere eller mindre alt blive internationalt, er det også sundt at have begået sig i udlandet. Det kan altså både gavne dig som person, med udvikling og på den lange bane. Du kan læse mere om at arbejde frivilligt i udlandet her.