Guide: Sådan indretter du boligen på SU

0
23

Dit budget er formentlig knapt, imens du er studerende, hvilket betyder, at du bliver nødt til at begrænse dig, når du skal indrette boligen. Det er ikke blandt de vigtigste poster, men alligevel er det nødvendigt, at du kan holde din bolig ud, imens du studerer.

Det gør studietiden lettere, hvis du har et hyggeligt hjem, som du kan opholde dig i, både når du læser op på de forskellige fag, skriver eksamen, men også bare når du skal slappe af efter en lang dag på din uddannelse.

Hvis du ønsker inspiration til, hvordan du indretter boligen, når du har et stramt budget, får du herunder en række gode tips, som du med fordel kan drage nytte af. Det betyder nemlig ikke, at du bør gå på kompromis, bare fordi du ikke har det store budget.

Køb møbler af høj kvalitet

Selvom det er fristende at købe det billigste og det bedste, når du skal indrette boligen, får du mere ud af at investere pengene i nogle gode møbler, som du ikke bliver træt af lige med det samme.

Samtidig kan du bruge dem, når du engang flytter fra dit kollegieværelse, hvorfor det faktisk er billigere i længden, end hvis du blot investerer i nogle billige møbler, som du smider ud, når du engang er færdig med dit studie.

Effektiv opbevaring

Når du er studerende, har du typisk ikke meget plads at gøre godt med. Det betyder, at du skal tænke både smart og praktisk, når du skal indrette boligen – og her får du meget ud af at investere i opbevaringsmøbler, som du kan gemme nogle af dine ting væk i.

Du kan finde møbler til opbevaring her, hvis du ønsker inspiration til, hvordan sådan nogle kan se ud. Du skal naturligvis ikke udelukkende vælge dem, fordi de er praktiske, men også fordi du synes, at de gør noget godt for det samlede indtryk i din bolig.