Sådan gør du studielejligheden børnevenlig

0
163

Følgende artikel indeholder sponsoreret indhold og links.

Skal man få børn, mens man studerer? Der er mange holdninger til spørgsmålet om at blive forælder i løbet af studietiden, og svaret afhænger selvfølgelig meget af lige netop den situation, I står i som forældre – økonomisk, boligmæssigt, hvor langt I er på studiet osv. Vi har dog i denne artikel samlet en række råd til, hvad du kan gøre, hvis du beslutter dig for at sætte børn i verden, mens du studerer. Rådene vil primært handle om, hvordan du kan gøre studielejligheden eller -boligen klar til børn. Det er nemlig måske ikke så nemt, som det lige lyder. Især ikke når man er på SU.

Børneværelse uden særskilt værelse

Det første problem, mange forældre på SU vil støde på, er, at der ikke er plads nok til et decideret børneværelse. Og det kan godt være et problem, især når junior bliver ældre. Hvis der ikke er råd i budgettet til en flytning, eller at I af den ene eller anden grund foretrækker at blive, skal der altså tænkes kreativ. For det første kan man opsætte en skillevæg i stuen, sælge evt. sofa og sofabord og flytte TV mv. ind i jeres soveværelse. På denne måde kan stuen blive kombineret børneværelse og legestue. Alternativt skal der laves plads i jeres soveværelse, hvilket dog kan blive en udfordring, når barnet bliver ældre.

Under alle omstændigheder skal I have fat i en tremmeseng, ekstra skabsplads og gerne noget børnetapet, der kan sikre, at den lille ny føler sig velkommen og tryg.

Opbevaringsplads er alfa og omega

Noget, der hurtigt bliver en mangelvare ift. børn og en lille studiebolig, er opbevaringspladsen, så her må du drage alle mulige løsninger i brug. Det kan være en seng med opbevaring under sengerammen, kurve eller kasser under fx håndvasken eller i garderobeskabene eller multifunktionelle møbler som fx en sovesofa. På den måde får du plads til alt det, du skal bruge for at have et barn, herunder fx bleer, legetøj mv. En tur i IKEA er typisk rigtig fint ift. at få handlet billige løsninger ind, der kan vise sig at være life savers.

Tænk i kreative løsninger på hverdagens udfordringer

Generelt skal der tænkes overordentligt kreativt, når du pludselig skal få væsentligt mere ud af de samme kvadratmeter, og når der pludselig kommer en ekstra beboer ind, der er krævende og har brug for mere plads, efterhånden som han eller hun bliver ældre. Det er dog hverken dyrt eller særlig vanskeligt at finde de små ting, der gør, at det hele går op i en højere enhed. Det kan være noget så simpelt som at have et spisebord med hjul, så det nemt kan flyttes, eller at en eller flere kombinerede spisebords- og kontorstole (se fx https://www.valueshop.dk/), så du ikke skal have to af hver, der fylder. Vælg kun de ting, du absolut har brug for i hverdagen. Resten skal sådan set dedikeres til dit barn, hvis der da skal være plads til legetøj og børnemøbler en masse.